Truede padder får nyt lokalt ynglested
Tirsdag morgen begyndte etableringen af et nyt vandhul i forbindelse med den nye Haderup Omfartsvej. Vandhullet anlægges af Vejdirektoratet som en gave til de lokale padder. Af Anna Fast Kruse Når transporttiden til og fra arbejde forkortes, og trafikken lettes for pendlere i Herning, er det ikke uden indvirkning på naturen. Haderup Omfartsvej har skabt en barriereeffekt på en række dyrearter, især de padder som lever i området. Konsekvensen ved anlægning af nye veje kan være nedgang i bestanden af paddearterne i området. Det er ikke sikkert, at de vil uddø, men de forøgede trafikdrab kan have en negativ effekt, hvis ikke nogen griber ind. ”Mange paddebestande er truet af forskellige påvirkninger, og så kan en vej og trafik medføre, at bestanden bliver skubbet over afgrundens rand, så den forsvinder. Derfor er det vigtigt at etablere kompenserende vandhuller”. Udtalelsen kommer fra Per Klit Christensen, der i situationer som denne agerer konsulent for Vejdirektoratet. Han er en af partnerne i virksomheden Amphi Consult, der specialiserer sig inden for naturpleje og naturovervågning både i Danmark og udlandet. Han beskæftiger sig passioneret med padder på arbejdet - såvel som i fritiden.
Habitatdirektiver beskytter padderne
Det nye vandhul ligger på en tidligere juletræsmark og bliver anlagt af hensyn til padder i området, nærmere bestemt den art der hedder spidssnudet frø. Der formodes også at komme lille vandsalamander.
Spidssnudet frø nyder streng beskyttelse via EU’s Habitatdirektiv. Beskyttelsen omfatter artens yngle- og rastesteder og er altså langt mere vidtgående end beskyttelsen i dansk lovgivning, der kun beskytter selve arten.
”Spidssnudet frø er vigtig, hvis man er optaget af biodiversitet og mangfoldighed af arter. Hvis man rent faktisk skal bevare, de arter der er i den danske natur, så kræver det en række tiltag. Man kan ikke bare lade tingene stå til”.
Naturen har brug for en hjælpende hånd
Padderne er afhængige af egnede ynglesteder, der ikke nødvendigvis opstår af sig selv, specielt ikke i områder som heden, hvor der er meget tør sandjord. Ifølge Per Christensen er det naturromantisk at tro, at den bare kan klare sig selv.
”Der kommer ikke nye ynglesteder, så dem er vi nødt til aktivt at lave til padderne. Hvis man bare overlod naturen til sig selv, så ville der ganske vist komme nogle forskellige arter, men ikke dem som hører til vandhullerne. Det er selvfølgelig kunstigt at anlægge et vandhul, men det der kommer, er et naturligt plante- og dyreliv.”
I de senere år har Herning Kommune lavet en del nye vandhuller til truede padder i udvalgte dele af kommunen, og så er der også private, der selv anlægger vandhuller for egen regning. Per har hjulpet med mellem 100 og 200 af de nye vandhuller.
Forhåbningen er, at padderne finder vandhullet og begynder at yngle inden for de næste et til tre år. De ønskes held og lykke herfra.
Comments