Teknologien skal rede planeten – men regeringen nøler
Klimakompensationsordninger har længe været i vælten for ikke at leve op til deres løfte. Mange virksomheder i Danmark har i flere år higet efter mere regulering, da det kan være svært at navigere i, hvor og hvordan man kan kompensere for sit CO2-udslip.
Ledende forskere peger på udfordringerne ved klimakompensation og giver løsninger til, hvordan vi kan komme i mål med vores klimaambitioner.
Af Lasse Thorsø, Tine Nielsen og Nicoline Winther
Da Danmark i december 2019 vedtog landets første klimalov, bandt vi os juridisk til at reducere vores CO2 udslip med 70 procent inden 2030.
Vi er stadig et stykke derfra, men i mellemtiden er flere og flere virksomheder hoppet med på klimakompensationsbølgen.
Klimakompensation er et vægtskålprincip, der går ud på, at når en virksomhed producerer et produkt, bruger strøm eller rejser, så udleder de CO2, som forurener.
For at kompensere for forureningen betaler man et beløb til en virksomhed, som så planter et træ, der vil optage CO2 fra atmosfæren. Dermed vil ens udledning gå i nul.
Udfordringerne er større end fordelene
Der er dog en række problemer med klimakompensation i form af skovrejsning. De tre primære udfordringer drejer sig om additionalitet, lækage og permanens.
Additionalitet handler om, hvorvidt vi skaber en yderligere CO2 reduktion. Nogle klimakompensationsprogrammer er allerede finansierede, derfor kommer der ikke en yderligere reduktion, når flere midler bliver tilføjet. Pengene dør dermed bare hen.
Lækage kan forklares på den måde, at når vi vil kompensere et sted ved at plante træer, så opkøber virksomhederne jord fra en bonde, som så må finde et nyt sted at dyrke sit landbrug. På det nye sted kommer bonden muligvis til at fælde nogle træer for at dyrke sin jord, og dermed bliver der frigivet noget CO2, der ikke bliver kompenseret for.
Sidste problem handler om permanens. Udfordringen med permanens er, at skov kan brænde eller blive infesteret af insekter og dermed dø. Når et træ dør, frigiver det en masse af den CO2, som den i sin levetid har optaget.
Forsker fra Klima- og Omstillingsrådet Jens Friis Lund peger på, at vi i stedet for at poste penge i kompensationsordning bør have fokus på, hvordan vi kan reducere vores emissioner i vores private liv.
”Virksomhederne kunne eksempelvis investere kraftigt i at få deres medarbejdere til at skifte fra fossil til el-biler. De kunne give kurser og vejledning i, hvordan folk omlægger deres kost til vegansk kost. De kan opfordre kraftigt til, at deres medarbejdere tager cyklen eller toget på arbejde. Tager de toget frem for et fly til et forretningsmøde, kan man give dem en fridag,” siger Jens Friis Lund.
De 10% rigeste udleder over 50% af alle emissioner gennem deres levevis. Derfor giver det god mening, hvis især de rigeste prøver at reduceres deres udledning.
Danske virksomheder mangler retningslinjer
Hos den Aarhusianske virksomhed, Ditur.dk, fylder den grønne omstilling meget til dagligt. I hverdagen fokuserer medarbejderne på at mindske deres forbrug. Kantineordningen, kørsel og varmeforbruget er et fokus, som medarbejderne i fællesskab arbejder på at forbedre.
Hos Ditur.dk vil de gerne have deres kunder til at tage del i den grønne tankegang. De tilbyder derfor klimakompensationer på alle ordre foretaget hos dem. Ifølge driftsdirektøren hos Ditur.dk, Rasmus Jung Møller, er deres kunder meget villige til at købe klimakompensation, når de handler hos Ditur.dk.
Kunderne hos Ditur.dk opfordres til at klimakompensere, men virksomheden kompenserer ikke selv. Ifølge Vicedirektør, Daniel Petersen, skyldes det, den manglende regulering og viden på området for klimakompensation.
“Det er svært at finde rundt i. Vi mangler klare retningslinjer og så skal kompensationsmulighederne være lettere tilgængelige,” siger han.
Klimakompensationernes uoverskuelighed har betydet, at Ditur.dk har valgt at gøre deres emballage bæredygtig. Daniel Petersen, fortæller, at de også gerne ville have klimakompenseret som virksomhed, men grundet de manglende reguleringer, har de valgt kun at gøre deres emballage mere bæredygtig.
Der findes mange forskellige måder at klimakompensere på. Hvis virksomheder og private ønsker at klimakompensere ved at plante træer i Danmark, er der især én stor organisation Growing Trees Foundation Network.
Organisationen planter skove rundt i Danmark, og det er også denne organisation, som Ditur.dk´s kunder kan tilkøbe klimakompensation igennem, når de handler hos dem.
“Vores kunder har brug for at se, at deres købte klimakompensation bliver ført ud i livet. Det skal være synligt, og det skal være tydeligt,” siger Driftsdirektør, Rasmus Jung Møller.
Internationale standarder som kvalitetssikring
Skovrejsning er en særligt udbredt form for klimakompensation. Det er det, fordi træer kan optage CO2. Jo større et træ vokser sig, desto mere optager det. Når træet har vokset i omkring 20 år, kan man fælde det, bruge det til byggematerialer, for derefter at plante et nyt træ. På den måde sikrer man, at træet både får optaget CO2, men også at det ikke når at dø og dermed frigive co2’en igen, inden man får brugt træet.
Det er dog ikke kun positivt at plante træer. Henrik Gudmundsson fra den grønne tænketank CONCITO peger på nogle af de udfordringer, der er med skovrejsning.
”En skov er et langsigtet perspektiv, det tager tid til at vokse, og man skal helst undgå at den bliver fældet eller brænder,” siger han.
For at sikre, at skovrejsningsprojekterne får liv og kommer klimaet til gode, er der skabt nogle internationale standarder, der skal kontrollere og sikre, at projekterne har en vis kvalitet.
Danmark har dog ikke forpligtet sig på at overholde disse standarder, hvorfor det for nogle virksomheder kan være utroligt svært at navigerer i markedet.
”Der er findes nogle relativt professionelle certificeringsorganer som The Gold Standard og Verified Carbon Standard. Hvis man køber gennem dem, så kontrollerer de og sikrer, at der rent faktisk bliver sparret for den udledte CO2,” siger Henrik Gudmundsson.
Henrik Gudmundsson uddyber dog, at standarderne ikke er perfekte, men at man er mere på sikker grund, hvis man køber klimakreditter gennem et certificeret firma end fra en bonde, som ikke er underlagt kontrol.
Dansk skovrejsning skal hjælpe klimaet
Når unge går på gaden med bannere og forsøger at råbe politikerne op, handler det ofte om klimakrisen.
I 2012 så en NGO dagens lys i Danmark. Growing Trees Foundation Network kom til verden med en målsætning om at plante én million træer på tre å. Sidenhen er projektet vokset, og i marts 2021 blev den første klimaskov plantet på dansk jord.
Vi møder administrerende direktør hos Growing Trees Foundation Network, Kim Nielsen, på en parkeringsplads ved en af skovene, som de har plantet nær Aarhus. Ud af den sorte Golf træder en mand iklædt jeans, lædersko og en navyblå jakke. Stolt fortæller han om folkeskoven, imens han peger ud på en ø af skov omkranset af marker.
”Det er syv år siden, at vi plantede her første gang, og se hvor tæt det allerede er blevet,” siger han.
På turen rundt om skoven fortæller Kim Nielsen om manglen på reguleringer på klimakompensationer. Både eksperter og danske virksomheder efterspørger flere reguleringer på området, og Kim Nielsen stemmer i.
”Vi vil meget gerne have reguleringer. Det vil gøre det hele meget nemmere. Det vil gøre det helt klart, hvad virksomhederne står og skal forholde sig til,” siger han.
Flere steder i skoven står små træskure og troner for sig selv. Med en hånd på skuret fortæller Kim Nielsen
“Det er disse boringer, vi ønsker at sikre i fremtiden ved at plante skov. Når vi planter fredskov omkring boringerne, sikrer vi, at der ikke etableres industri, der kan forurene vores grundvand.”
Fredskovene har i 10 år været det store fokus for Growing Trees Foundation Network, men i marts kom et nyt koncept til, Klimaskoven. Nu skal det være muligt for danske virksomheder at købe træer for at kompensere for deres CO2 udledning.
I dag er der ikke klare reguleringer, og der er derfor ikke et krav om at drive skove. Ifølge Kim Nielsen, er der brug for reguleringer, hvis klimakompensation ved hjælp af skovrejsning skal fungere i fremtiden
“I Danmark har vi ikke nogen standard, der opfylder det behov, som vi ser, at der er lige nu. De virksomheder, der køber klimaskov hos os, er ikke blevet pålagt at vise et tydeligt overblik over CO2´en i deres regnskaber. Når kravet kommer, så vil der også komme et behov for, at der kommer nogle danske standarder på plads,” siger Kim Nielsen.
Klimabidrag fremfor klimakompensation
Klimaordførerne fra både SF, Enhedslisten, De Radikale og Det Konservative Folkeparti har råbt op for mere regulering, men Klimaminister Dan Jørgensen peger på FN til at komme på en fælles international løsning til at regulere markedet.
Nogle forskere peger dog på, at tiden for klimakompensation er løbet ud, da klimakrisen er på et ekstremt intensiveret niveau.
”Idéen om klimakompensation giver ikke meget mening mere. Det gav det måske for 20 år siden, da vi stadig havde noget carbon-budget tilbage, men af den årsag, mener vi ikke, at klimakompensation er et godt koncept. Virkeligheden har ligesom flyttet sig. Og hvis vi mener det alvorligt, at vi skal blive under en to-grads reduktion, så er der ingen sektorer, der ikke skal reducere, voldsomt,” siger Jens Friis Lund fra Klima- og omstillingsrådet.
Jens Friis Lund uddyber, at der naturligvis skal plantes meget mere skov for biodiversiteten og for vores klima, men at klimakrisen ikke kan løses ved udelukkende at kompenserer for forbruget. Virksomhederne skal kigge indad og ændre sig selv, før de kompenserer et andet sted.
”Man skal som virksomhed prøve at reducere alt, hvad man overhovedet kan. Man skal overveje, om man kan ændre sin filosofi som virksomhed, så man går fra at være en vækstbaseret virksomhed, til at være en virksomhed der har meget mere fokus på cirkulær økonomi,” siger Jens Friis Lund.
Han peger også på, at man sagtens som virksomhed kan plante nogle træer, men at det skal være som en ekstra indsats for klimaet og ikke hele bidraget.
Klimakompensation burde i hans mening blive kaldt et klimabidrag.
Hvis man som virksomhed gerne vil give et klimabidrag, som reelt batter, så peger Jens Friis Lund på nye teknologier som CCS-teknologi og Direct air capture.
Førstnævnte handler om at lagre CO2 i undergrunden, så det ikke slipper ud i atmosfære og forurener. Direct air capture drejer sig om teknologiske løsninger, der kan suge CO2 ud af luften.
Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, istemmer sig nødvendigheden af teknologien, men mener fortsat, at der skal være plads til de traditionelle klimakompensationsmuligheder.
”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har brug for CCS-teknologi til at få os i mål med vores reduktionsmål i 2030 og vores mål om klimaneutralitet i 2050. Men hvis man som helt almindelig borger eller virksomhed gerne vil kompensere f.eks. sin flyrejse, så er jeg ikke modstander af, at man har mulighed for det,” siger hun.
Comments