A for effort – Skoler i Herning er imod nyt forslag
Skal folkeskoleelverne bedømmes for deres flittighed og arbejdsindsats?
Et par adspurgte folkeskoler i Herning kommune mener, at det er vigtigt at fokusere på engagement, flid og indsats, men om det skal belønnes med en karakter, skaber tvivl.
Af Stine Ning
”Brug hellere krudtet på andre typer eksamener end den eneste sagliggørende, Pernille! Vi skal have ændret hele diskursen,” siger Lisbeth Noe skoleleder på Lind skole.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Teil (S) foreslår nemlig at tilføje endnu en karakter til folkeskolernes karakterblad. En årskarakter, som baserer sig på elevernes flittighed. Det skriver Jyllands-Posten. Forslaget møder skepsis fra flere folkeskoler i Herning kommune, der mener, at der skal gøres op med hele karaktersystemet generelt. Og det hjælper endnu en karakter ikke på.
Lisbeth Noe er ikke alene om den holdning. På Brændgårdskolen mener skoleleder Dorte Østergaard også, at karakterne skal nedtones. ”Det handler om processen og ikke produktet. At sætte endnu en karakter på bliver for ”stræber-agtigt”. Det handler om dialogen, for en karakter siger ikke nok om arbejdspræstationen.”
Dorte Østergaard tror på egenskaber som at være udeholden, gøre sig umage, og at man lærer af sin fejl. ”Men jeg er uenig i, at der skal gives karakter for det,” siger Brændgårdskolens leder, Dorte Østergaard.
Elever står på tæer for karakterer
Skoleleder på Lind Skole, Lisbeth Noe, er enig i, at karakterer ikke er vejen frem.
”Jeg føler mig lidt lunken i forhold til forslaget. Jeg ser hellere et forsøgs-år uden karakterer.”
Selvom et argument for flidskarakter er, at det kan motivere de fagligt svage elever, stiller Lisbeth Noe spørgsmålstegn ved, hvordan man skal sætte tal på den præstation. ”Nysgerrighed og arbejdsindsats har en helt anden måleenhed end fagligt niveau. Jeg får ondt af børn og unge over, at de skal måles så meget, for hvad skal de måles op imod?”
Samtidig kan Lisbeth Noe også blive bekymret for, om endnu en karakter vil skabe skarpere albuer.
”Børnene er indrettet sådan, at de gør kun noget, hvis de får karakter for det. Jeg kan blive bekymret for, om det vil skabe et miljø, hvor de bliver overivrige og vil tale i munden på hinanden,” siger hun.
Hun kan også blive skeptisk overfor, om det vil ødelægge noget af den almene dannelse, som folkeskolen giver.
”Man skal arbejde fordi man gerne vil. Det fungerer heller ikke, hvis vi kun laver noget på arbejdet, når chefen kigger,” siger Lisbeth Noe.
”Vi skal ændre på hele den dirkurs, der er omkring karaktergivning. Det er et meget større spørgsmål omkring måden, hvorpå vi måler og vejer eleverne. Jeg tror ikke på karakterer,” siger hun.
Vi vil også lytte til skolerne
Det er foreslået, at der i tre år skal gives den ekstra karakter i 8.- og 9. klasse på udvalgte skoler. Er det en succes, kan forsøget udbredes i resten af Danmark.
Anne Mette Bang Rasmussen, 1. viceborgmester og formand for børne- og familieudvalg kan ikke på stående fod tage stilling til forslaget.
”Det skal måles, vejes og drøftes i vores politiske udvalg. Vi kan ikke taget stilling til det endnu, før vi finder ud af, hvad vi synes giver mening.”
Men Anne Mette Bang Rasmussen vil også gerne have skolerne med i drøftelserne.
”Vi vil tage en politisk drøftelse først, og så skal skolerne selv have lov til at beslutte, hvad der giver mening for den enkelte skole. Vi vil også gå ud og stikke en finger i jorden blandt skolelederne,” siger hun.
Comments