Gravtyveri på Nordre Kirkegård

Under trækronerne på Nordre Kirkegård i Herning ånder alt for det meste fred og ro. Men stedet, der skal være et bånd mellem afdøde og efterladte, oplever, at blomster og genstande forsvinder fra gravstederne.

Af Anna Fast Kruse

Flere pårørende har på Nordre Kirkegård for nyligt haft gravskænderi tæt inde på livet. En af dem er Sussi Godbersen. Hun føler sig torsdag nødsaget til at lave et facebookopslag i den lokale gruppe, Vores Herning, fordi hun endnu engang har besøgt sin mors hvilested og oplevet, at der er blevet fjernet personlige genstande. Denne gang drejer det sig om et relativt tungt hjerte lavet ud af zink, der er fyldt med husløg,

”Man er ekstremt sårbar og meget øm om sådan et sted. Det er jo et sted, man har for at mindes et menneske, man har mistet, som har haft en stor betydning i ens liv. Man føler sig både såret og krænket, når der er nogen, der ikke respekterer de følelser, man har omkring det her. Det overskrider en grænse”, siger en tydeligt påvirket Sussi Godbersen. Hun har fået personalet til at bekræfte, at det er okay at stille ting på moderens gravsted.

”Jeg har tidligere snakket med personalet derude, og de siger, at de ikke fjerner noget, medmindre det er helt dødt.”

Hun mener, at tendensen er større end bare lokalt i Herning og hentyder til lokale beretninger om væltede og vandaliserede gravsten og stjålne bårekranse.

Ubudne gæster

Hvis man besøger Nordre Kirkegård, bliver man ved indgangen mødt af et skilt, der informerer om rådyr, som huserer på skovkirkegården. De kan finde på at spise af områdets blomster og planter. Det har Sussi Godbersen fuld forståelse for, men hun mener ikke, at det er her forklaringen skal findes.

”Selvfølgelig kommer der dyr, vi har også oplevet fugle, der kommer og piller ting i stykker. Men de flyver jo ikke med en blomsterpotte.”

”Jeg tror desværre ikke, der findes nogen løsning. Det bedste, jeg kunne gøre, var at lave et Facebookopslag, fordi jeg ved, at jeg ikke er alene. Man kan jo ikke have vagter eller sætte strøm til gravstenene,”slutter hun.