Psykiatrien er uoverskuelig – nu laves det om
Borgerne har klaget over, at psykiatrien ikke er tilgængelig nok, og at det er svært at få hjælp. Herning Kommune kommer nu problemet til livs i projektet ’Styrmænd i eget liv’.
Af Tine Maria Nielsen Psykiatrien oplever, at mange ikke ved, hvor de skal søge hjælp, hvis de oplever psykiske udfordringer. Processen med at gennemskue systemet er ofte lang og uoverskuelig, især for dem som er meget syge, og hvor overskuddet i forvejen er en mangelvare.
’Styrmand i eget liv’ er et projekt, der har til formål at omstrukturere psykiatrien, så det bliver nemmere at opsøge hjælp. Borgerne i kommunen beretter, at det er svært og uoverskueligt at tage initiativ til at få det bedre. Herning er blevet udtaget som én ud af de i alt fire kommuner, som får stillet ressourcer til rådighed for at løse problemet.
”Jeg tror, at mange af de ting, som kan opfattes som en barriere mellem psykiatri og borger, er noget, vi selv har opfundet. Vi må erkende, at det ikke fungerer efter hensigten, så det prøver vi at lægge ned nu,” siger handicap- og psykiatrileder Kirsten Bundgaard.
Forandring undervejs
En af måderne, de vil gøre det på, er ved at skabe en indgang. Det skal være en centralplacering i Herning, hvor man uden tidsbestilling kan dukke op og få hjælp. Det skal hverken ligne et rådhus eller et hospital, men det skal i stedet fungere som et behageligt helle, hvor borgeren bliver taget alvorligt.
Modtagelsen af projektet har været positivt, men en lille bekymring ulmer under overfladen blandt borgerne.
”Man drømmer stort i en udvikling, og de tvivler på, om det bliver til noget. De frygter at blive skuffet. Vi gør alt for, det ikke sker. Når indgangen åbner, gør vi det ikke større eller flottere, end hvad vi har råd til på den lange bane,”
En samarbejdssymbiose
Projektet er et stort samarbejde mellem civilsamfundet og psykiatrien.
Endnu en tilføjelse er konceptet ’Peers’, der er et borger-hjælper-borger koncept, som andre lande i verden har haft succes med. I Danmark er Herning en af de første til at prøve kræfter med konceptet i forbindelse med ’Styrmand i eget liv’ projektet.
Spørger du Søren Pedersen, har det forandret hans liv.
コメント